Returnering

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Romer Shoes tilbyder i Danmark gratis retur (gælder ikke Grønland og Færørerne).

 
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre og som leveres enkeltvis. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen. Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og du skal indenfor 14 dage fra modtagelse af varerne give os besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Dette gøres ved at sende en mail til retur@romershoes.com med angivelse af dit ordre nummer. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. Hvis du benytter din fortrydelsesret og sender varen retur, er det dig som forbruger, der bærer ansvaret for pakken. Går pakken i stykker under transporten eller bliver væk er det dit ansvar. Vi anbefaler derfor, at du får en kvittering på returneringen.
 

Du skal sende pakken retur med GLS (DK) og kan aflevere pakken i en GLS pakkeshop. Find din pakkeshop her. Vær opmærksom på, at vi hverken modtager pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. Husk altid at få en kvittering med et Trackingnummer, når du returnerer en pakke.


Varens stand når du sender den retur
Du skal returnere varen i original emballage, ubrugt og samme stand som ved modtagelsen. Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Når vi har modtaget varen og godkendt returneringen vil vi hurtigst muligt refundere beløbet til det betalingskort, der blev benyttet ved handlen. Returneringer behandles indenfor 14 hverdage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

 

Ombytning

Ønsker du at ombytte en vare købt på romershoes.com skal du selv bestille den nye vare. Dette sikrer, at din vare leveres hurtigst muligt, og at din kvittering stemmer overens med dit køb.
 

Sådan gør du:

1. Meld din returnering

For at vi hos Romer Shoes kan behandle din returnering skal du sende en mail til retur@romershoes.com. Husk at angive dit ordrenummer.

2. Klargør din returnering

Ved returnering skal varen være i original emballage, ubrugt og samme stand som ved modtagelsen.

3. Returner varen

Benyt den vedlagte returlabel og aflever din pakke i en GLS pakkeshop. Find din pakkeshop her